3 nye kontrakter offentliggjort.
Date: fredag d. 03. juli 2009 - kl. 10:38
Topic: Nyheder


Cobras har idag offentliggjort at Morten Poulsen og Kristoffer Norre har forlænget deres kontrakter. Samtidig bliver der debut i Cobras trøjen for Kristoffer Eskerod som kommer til klubben fra IC Gentofte.

Kristoffer Norre fik for alvor spillet sig ind på Cobras hold sidste sæson, hvor det blev til en pæn sjat spilletid, og man må forvente at Kristoffer for alvor skal vise sit værd i den kommende sæson, og bidrage med nogle af de defensive kvaliteter som han med al tydelighed, i sidste sæson, viste han besidder.
Christoffer Eskerod er en ung spiller med "offensive kvaliteter i det fremadrettede spil" som beskrivelsen lyder fra Cobras ledelse. Fra flere sider bliver Christoffer Eskerod betegnet som en spiller med spændende udviklingsmuligheder. 20-årige Eskerod blev sidste år omskolet fra wing til back, og det skal blive spændende at se hans videre udvikling i Cobras trøjen.

Sidst men ikke mindst blev det til en kontraktforlængelse med ligeledes 20-årige Morten Poulsen som for 1 år siden kom til Cobras fra Herning. Morten gjorde det rigtig godt i hans første sæson hos Cobras, og herfra venter vi at Morten vil udvikle sig til en af ledertyperne på fremtidens Cobras hold, en spiller med store kvaliteter, og som man også kan forestille sig vil banke på til landsholdet.





This article comes from eastside.dk
http://www.eastside.dk

The URL for this story is:
http://www.eastside.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=1015